A freaking mess!

Så jeg holdte min going away party i fredags. DAAAAAMN!  Jeg vil ikke en gang nævne for jer, for slemt det så ud om lørdagen. Det blev holdt i et telt, men alligevel var mit hus blevet vold bollet. Udover huset så lignede teltet roskilde festival x2. Jeg troede ikke at 44 mennesker kunne svine så meget? Men det kunne de altså. Så om morgen kl. 10 blev de overnattende gæster ca. 8 ( hvor 2 var mexicanere og i var brasilianer) vækket af dad også var det ellers bare op og rydde op. Men fuck det. Vi havde en vild nat og jeg fik sagt farvel til alle de søde mennesker. Det var en god og fuld aften :-D Bortset fra da Harald Henriksen, Ulrich Pedersen, Lasse Olsen og Fabio besluttede sig for at brække det hele til. Som i kan se er det kun drenge der blev nævnt, hvilket faktisk betyder at drenge ikke kan holde til noget... ;-)

18 days to go!

The start of something new (06/07-2011)

Dette er mit første indlæg :-)) Jeg vælger at lave den her blog på både dansk og engelsk. Hvilket vil sige at nogen indlæg bliver på dansk andre engelsk. Lige nu er der under en måned til jeg står i Kastrup Lufthavn ude foran 7/11 med min lille kuffert på 23 kg (som om det kan lade sig gøre).. Det begynder så småt at gå op for mig at jeg virkelig skal afsted. Det værste er bare at jeg ikke har styr på en ....! OG DET MENER JEG VIRKELIG. Eller visummet er ved at være i hus, så det er godt nok.. Men helt ærligt, det der stresser mig mest må da være det, at pakke alle sine ting  (hele sit klædeskab) ned i sådan en lille kuffert. Jeg ved godt at de fleste siger: ej du kan da bare købe noget dernede. Jaja det kan jeg godt, men hvad nu hvis de ikke har noget der er noget for mig? Jeg tror ikke at jeg kan overskue det. Den sætning har jeg efterhånden brugt mange gange på det sidste. Da jeg sendte min ansøgning til Saxkjøbing Rotary klub i september 2010 eller hvornår det var, var jeg slet ikke klar over, hvor meget der skulle ordnes. Faktisk havde jeg slet ikke regnet med at det var mig der ville blive valgt. Men det blev det altså. Jeg har vidst det i omkring 5 måneder og det er først rigtig gået op for mig nu. Meeeen, jeg kan ikke vente!! Jeg glæder mig til SOL, boys, lækker mad, nye venner, den nye kultur og i det hele taget selve oplevelsen. Jeg ved at det bliver hårdt i løbet af året, men det må jeg jo bare tage som en del af oplevelsen. Jeg må indrømme at 90% af mig ikke kan vente med at komme afsted, og 10% af mig helst vil blive hjemme i DK hos mor, far, venner og veninderne. Jeg ved at det bliver hårdt at sige farvel, men det er så her Marie (Student der skal til Mexico) og jeg's yndlingscitat kommer ind i billedet:

“Missing someone gets easier everyday. Because even though it is one day further from the last time you saw each other, it is one day closer to the next time you will” 

 

Jeg regner med lige at skrive en gang til inden jeg rejser, hvor jeg lige fortæller om afskedsfesten som jeg holder d. 15/07-2011 og om hvor klar jeg er osv.