I am an exchange student. How do you know what is a dream if you never accomplished one? How do you know what is an adventure if you never took part in one? How do you know what is anguish if you never said goodbye to your family and friends with your eyes full of tears? How do you know what is being desperate, if you never arrived in a place alone and could not understand a word of what everyone .........else was saying? How do you know what is diversity if you never lived under the same roof with people from all over the world? How do you know what is tolerance, if you never had to get used to something different even if you didn’t like it. How do you know what is autonomy, if you never had the chance to decide something by yourself? How do you know what it means to grow up, if you never stopped being a child to start a new course? How do you know what is to be helpless, if you never wanted to hug someone and had a computer screen to prevent you from doing it? How do you know what is distance, if you never, looking at a map, said “I am so far away”? How do you know what is a language, if you never had to learn one to make friends? How do you know what is patriotism, if you never shouted “ I love my country” holding a flag in your hands? How do you know what is the true reality, if you never had the chance to see a lot of them to make one. How do you know what is an opportunity, if you never caught one? How do you know what is pride, if you never experienced it for yourself at realizing how much you have accomplished? How do you know what is to seize the day, if you never saw the time running so fast? How do you know what is a friend, if the circumstances never showed you the true ones. How do you know what is a family, if you never had one that supported you unconditionally? How do you know what are borders, if you never crossed yours, to see what there was on the other side? How do you know what is imagination, if you never thought about the moment when you would go back home? How do you know the world, if you have never been an exchange student?
tirsdag den 25. oktober 2011
mandag den 17. oktober 2011
søde danmark
sidder her og hører den nye danske musik som min søster lige har sendt mig. det går pludselig op for mig hvor meget jeg går glip af hjemme i dk. det er mærkeligt at tænke på at imens jeg sidder her i Brasilien kører livet videre hjemme i Danmark - uden mig. det gør mig trist, men det ville aldrig få mig til at rejse hjem herfra. intet kunne få mig til at rejse hjem. jeg elsker at være her alt for meget. men jeg må dog indrømme at jeg savner at chille med mine danske amigas! og fææææste med jer! brasilianske fester er måske gode, men de kan ikke slå en god gammel dansk fest. jeg ser frem til at komme hjem og chille med jer igen og efter det en god tur på mona! Love ya Louisa,Henriette, Natalie,Marie,Mette,Anne og Mie. jeg håber at i har det godt <3 "Missing someone gets easier everyday cause eventhough it's one day further from the last time you saw eahtother it's one day closer to the next time you will"
søndag den 9. oktober 2011
2 months
Okay, så jeg har ikke rigtig fået skrevet. Min fejl. Jeg skal nok prøve at tage mig lidt mere sammen. Men jeg må indrømme at jeg har en god undskyldning. Jeg har simpelthen ikke tid til at skrive hverdag. Jeg ved at der er mange gange udvekslingsstudenter der gør det. Fx min bror Lucas der er i Taiwan. Men det har jeg altså ikke tid til. Men jeg må dog indrømme at jeg har været rimelig tung i nummeren.
Mine 70 første dage her har været både gode/dårlige. Misforstå mig nu ikke. Jeg elsker Brasilien. Jeg elsker kulturen. Jeg elsker menneskerne. Jeg elsker São Paulo. Jeg elsker endda at vågne op kl. 8.00 om morgen pga alt den larm udenfor I WEEKENDERNE. Men jeg havde nogle dårlige oplevelser med mine første familie. Det er heldigvis slut nu. Jeg er flyttet i en anden familie. Hvilket også vil sige at jeg ikke bor i Pinheiros mere. Jeg er flyttet til Consolação hvilket er lige i midten af SP og det er det bedste der er sket for mig! Jeg bor lige ved siden af 25 de março (en lang gade fyldt med alt muligt shit), liberdade, Avenida Paulista (den største og bredeste gade i SP) og metroen hvilket betyder at jeg faktisk bor tæt på alt. Jeg bor på Augusta som er en af de mest kendte gader i SP. Augusta er ikke som alle andre gader. Her finder du så mange specielle og forskellige mennesker + homoseksuelle. Jeg husker min første gang på den gade. Jeg havde været her i ca. 2 uger hvor ca. 7 oldies (udvekslingsstudenter der har været her i mange måneder) tog mig med på bar jump. Jeg husker at jeg sad og snakkede med Babette - en pige fra syd afrika. Jeg drejede mit hoved 60 grader og så 2 drenge råsnave. Lige siden den dag har jeg elsket Augusta. Når det kommer til min familie har jeg fået mig en lille bror på 13. Pedro hedder han. En mor, far og moster. De har en anden søn også, Lucas som jeg snakkede om tidligere, men som skrevet er han i Taiwan. De har taget rigtig godt imod mig. Jeg har været her i en uge. De er helt sikkert en positiv forandring og jeg er sikker på at de vil gøre mit ophold her meget bedre.
Jeg har allerede fået en masse fantastiske venner fra hele verden! Det passer virkeligt hvad de gamle (hvis nogle af jer læser dette, mener jeg det ikke :-D ) rotarianere sagde: når du er uvs får du venner fra hele verdenen. Ligesom Facebook gruppen: You know you're an exchange student when you're Facebook front page looks like this: お誕生日おめでとうございます
esto ya voy a estar en brasil
zbijasz punkty dla Brazylii czy co
eu sinto tanta falta de toda
Mine verdens venskaber hvis man kan sige det strækker sig allerede fra USA til New Zealand. Når det kommer til brasilianske venner har jeg været utrolig heldig. Jeg har fået en masse gode veninder fra min klasse og parallel klasse i min skole Santa Clara. Min første skoledag var så overdrevet. Min skole er ikke vant til uvs'er så de kastede sig nærmest over mig. Jeg er stadig den eneste uvs og det vil jeg blive ved med at være. Undervisningen her er røv syg for at sige det lige ud. OG TIMERNE ER SÅ LAAAAAAAAAANGE! Så jeg må indrømme at jeg har sovet en del i timerne (jeg ved ikke hvad der er sket :o jeg plejer ikke at sove i timerne) men måske har det også noget at gøre med, at jeg står op kl. 6 om morgenen, da skolen starter 7.20 og jeg bor langt væk fra den (faktisk er min skole det eneste jeg bor langt væk fra). Men nu begynder jeg efterhånden at forstå og snakke lidt portugistisk så jeg følger lidt mere med nu. Det at forstå port er sværere end at snakke det. Brasilianerne har et eller andet med at snakke vildt hurtigt og ikke fuldføre deres sætninger.
Jeg har været ude fra SP city et par gange i løbet af de her 2 måneder. Den første gang var med Rotary hvor vi rejste til Goiania og Brasília - som jeg har et billede af længere nede og mere forklaring om hvad vi lavede. Den anden gang var i dag, hvor min familie tog mig med til Santos, som er en by ca.1 time fra SP ude til vandet. Jeg/vi måtte indrømme at vi ikke havde vejret med os, men stranden var så fantastisk at det ikke gjorde noget. Desværre glemte jeg mit Kamera :-(
Næste gang jeg "forlader" SP bliver det med Terra og mere end 50 uvs i november. Vi smutter lige en måned til nordøst hvor vi skal se strande, rio, salvador og end masse andet. Legal ;-)
Okay det var vist alt for den her gang. Jeg lover,lover, lover at jeg nok skal skrive noget mere.
Beijos
Mine 70 første dage her har været både gode/dårlige. Misforstå mig nu ikke. Jeg elsker Brasilien. Jeg elsker kulturen. Jeg elsker menneskerne. Jeg elsker São Paulo. Jeg elsker endda at vågne op kl. 8.00 om morgen pga alt den larm udenfor I WEEKENDERNE. Men jeg havde nogle dårlige oplevelser med mine første familie. Det er heldigvis slut nu. Jeg er flyttet i en anden familie. Hvilket også vil sige at jeg ikke bor i Pinheiros mere. Jeg er flyttet til Consolação hvilket er lige i midten af SP og det er det bedste der er sket for mig! Jeg bor lige ved siden af 25 de março (en lang gade fyldt med alt muligt shit), liberdade, Avenida Paulista (den største og bredeste gade i SP) og metroen hvilket betyder at jeg faktisk bor tæt på alt. Jeg bor på Augusta som er en af de mest kendte gader i SP. Augusta er ikke som alle andre gader. Her finder du så mange specielle og forskellige mennesker + homoseksuelle. Jeg husker min første gang på den gade. Jeg havde været her i ca. 2 uger hvor ca. 7 oldies (udvekslingsstudenter der har været her i mange måneder) tog mig med på bar jump. Jeg husker at jeg sad og snakkede med Babette - en pige fra syd afrika. Jeg drejede mit hoved 60 grader og så 2 drenge råsnave. Lige siden den dag har jeg elsket Augusta. Når det kommer til min familie har jeg fået mig en lille bror på 13. Pedro hedder han. En mor, far og moster. De har en anden søn også, Lucas som jeg snakkede om tidligere, men som skrevet er han i Taiwan. De har taget rigtig godt imod mig. Jeg har været her i en uge. De er helt sikkert en positiv forandring og jeg er sikker på at de vil gøre mit ophold her meget bedre.
Jeg har allerede fået en masse fantastiske venner fra hele verden! Det passer virkeligt hvad de gamle (hvis nogle af jer læser dette, mener jeg det ikke :-D ) rotarianere sagde: når du er uvs får du venner fra hele verdenen. Ligesom Facebook gruppen: You know you're an exchange student when you're Facebook front page looks like this: お誕生日おめでとうございます
esto ya voy a estar en brasil
zbijasz punkty dla Brazylii czy co
eu sinto tanta falta de toda
Mine verdens venskaber hvis man kan sige det strækker sig allerede fra USA til New Zealand. Når det kommer til brasilianske venner har jeg været utrolig heldig. Jeg har fået en masse gode veninder fra min klasse og parallel klasse i min skole Santa Clara. Min første skoledag var så overdrevet. Min skole er ikke vant til uvs'er så de kastede sig nærmest over mig. Jeg er stadig den eneste uvs og det vil jeg blive ved med at være. Undervisningen her er røv syg for at sige det lige ud. OG TIMERNE ER SÅ LAAAAAAAAAANGE! Så jeg må indrømme at jeg har sovet en del i timerne (jeg ved ikke hvad der er sket :o jeg plejer ikke at sove i timerne) men måske har det også noget at gøre med, at jeg står op kl. 6 om morgenen, da skolen starter 7.20 og jeg bor langt væk fra den (faktisk er min skole det eneste jeg bor langt væk fra). Men nu begynder jeg efterhånden at forstå og snakke lidt portugistisk så jeg følger lidt mere med nu. Det at forstå port er sværere end at snakke det. Brasilianerne har et eller andet med at snakke vildt hurtigt og ikke fuldføre deres sætninger.
Jeg har været ude fra SP city et par gange i løbet af de her 2 måneder. Den første gang var med Rotary hvor vi rejste til Goiania og Brasília - som jeg har et billede af længere nede og mere forklaring om hvad vi lavede. Den anden gang var i dag, hvor min familie tog mig med til Santos, som er en by ca.1 time fra SP ude til vandet. Jeg/vi måtte indrømme at vi ikke havde vejret med os, men stranden var så fantastisk at det ikke gjorde noget. Desværre glemte jeg mit Kamera :-(
Næste gang jeg "forlader" SP bliver det med Terra og mere end 50 uvs i november. Vi smutter lige en måned til nordøst hvor vi skal se strande, rio, salvador og end masse andet. Legal ;-)
Okay det var vist alt for den her gang. Jeg lover,lover, lover at jeg nok skal skrive noget mere.
Beijos
Abonner på:
Kommentarer (Atom)